Menu

Velkommen i Vipperød Boldklub

image
12. august 2021 kl. 12:00

Vipperød Boldklub er en 2-strenget breddeklub. Herved forstås, at vi vil kunne tilbyde, såvel pige - som drengefodbold for ungdomshold, samt kvinde- og herrefodbold for voksne.

At vi er en breddeklub betyder, at vi prioriterer bredden frem for eliten. Vi vægter det sociale højt, og god opførsel og fair play er en naturlig del af vores klub. Vi tilstræber, at kunne tilbyde børne- og ungdomshold i alle årgange, og vi forsøger så vidt muligt at efterleve DBU´s børnesyn.

Klubbens fundament bygger dels på forældreopbakning og dels på frivillighed blandt klubbens medlemmer. Alle arrangementer baseres på denne frivillighed gennem velfungerende udvalg.

Vi vil være synlige i vores nærområde og på denne måde tiltrække nye medlemmer, frivillige og sponsorer. Vi tilstræber positiv drift af klubben, samt en formue, der gør os økonomisk fleksible.

Vi vil i samarbejde med Holbæk Kommune tilstræbe, at tilbyde vores medlemmer gode vilkår, og være kendt som en klub, der gennem frivillighed og efter princippet ”noget for noget” gør sig positivt bemærket i kommunen.

”Det skal være sjovt at spille her!”

Luk